Så er der åbent for tilmelding til vores fælles åben hus - Golfens Dag den 19. april 2026. Vi håber, at golfklubben ønsker at være en del af Golfens Dag.
Hvis jeres klub siger ja til at være med i den nationale kampagne, kræver det at jeres arrangement er gratis, og at I har en beskrivelse af et program og en forfriskning at tilbyde folk, der kommer. Desuden vil klubben kunne findes på Golfensdag.dk og potentielt få deltagere den vej.
I 2025 fik 125 klubber samlet næsten 1.000 leads, som i gennemsnit tilmelder sig med 2,5 deltagere. Vi sigter efter at flest mulige klubber får leads via vores kampagne, og ellers en masse synlighed i hele landet op til Golfens Dag. Et præcist og informativt program for klubbens arrangement vil være medvirkende til at tiltrække flere til klubben.
Vi vil meget gerne modtage din tilmelding senest den 1. marts 2026. Så kan vi nå at indlægge program i jeres klubs tilmeldingsformular på Golfens Dag hjemmesiden til når vi går i luften med kampagnen.
Lidt om i år
Igen i år laver Dansk Golf Union national markedsføring af Golfens Dag (Facebook, Instagram og Google) med links og mulig tilmelding via Golfensdag.dk. Vi starter kampagnen ca. en måned før den 19. april. Kampagnen er et supplement til klubbernes egen markedsføring.
Materialer
DGU tilbyder at trykke 200 flyers (klubben indsætter egen tekst i Dansk Grafik System) til uddeling f.eks. blandt jeres medlemmer. Bestilling af flyers sker på et senere tidspunkt. Derudover udarbejdes der videoer og andet grafisk materiale til brug på sociale medier og tryk.