Hillerød fik revanche i årets første divisionskamp | Golf.dk
Finalisterne i danmarksturneringens Santander Division er fundet.

Foto: Henrik Schou

Hillerød fik revanche i årets første divisionskamp

13/06 - 2020 | Kasper Ørkild

Lørdag blev der taget sent hul på Danmarksturneringen i en reduceret udgave. Dermed blev der spillet den første ud af kun tre kampe på neutral bane på fra Santander Divisionen og ned til kvalifikationsrækkerne.

Hos landets bedste damer startede sæsonen med et ægte brag, da sidste års finalister fra Hillerød og Smørum mødtes fra østpuljen spillede på Simon’s Golf Club. Her fik Hillerød en lille revanche, da de vandt 8-4 over sidste sæsons danmarksmestre.

Denne uges vinder på ECCO Tour, Emily Pedersen, var involveret i samtlige af Smørums fire point. Hun vandt nemlig sin foursome med Eloise Healey med 2&1 over Line Toft Hansen og Sara Skovgaard Bils.

Derudover tog den tidligere Solheim Cup-spiller en knusende sejr på 7&6 over Fie Kjærsgaard Olsen. I singlerne vandt Hillerøds Sara Skovgaard Bils på 18. hul over Nicole Bonde Kjær, mens Line Toft Hansen vandt 2&1 over Marie-Louise Tommerup. Det samme gjorde Viola Kruse over Eloise Healey. 

Fie Kjærgaard Olsen og Freja Ekman vandt desuden deres foursome over Marie-Louise Tommerup og Nicole Bonde Lørup.

I østpuljens anden kamp vandt Helsingør med 10-2 over Simon’s på Smørum Golfklub. Dermed ligger Helsingør og Hillerød á point inden søndagens kampe, hvor Smørum møder Helsingør, og Hillerød møder Simon’s. 

Mod vest dominerer sidste års bronzevindere fra Aalborg Golfklub puljen efter en sejr på 12-0 over Mollerup. Her endte kun én match på 18. hul, mens ingen af de resterende bolde kom længere end hul 15.

Det var straks en mere ligelig affære, da Vejle slog Silkeborg Ry med 7-5. Her tog Vejle genmæle efter foursomes, hvor Silkeborg Ry vandt én, mens den anden blev delt. Men med sejre af Linette Dürr Holmslykke, Malene Meldgaard Arildsen og Katrine Toftgaard Pedersen blev kampen sikret på singlerne.

Se resultater fra vestpuljen her.

Se resultater fra østpuljen her.

Deltag i debatten
Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer

Counter

  • Site Counter:749,576
  • Unique Visitor:83,242
  • Registered Users:157,744
  • Unregistered Users:31,150
  • Blocked Users:12,360
  • Published Nodes:14,980
  • Unpublished Nodes:264
  • Server IP:10.230.58.22
  • Your IP:18.207.106.142
  • Since:04 Aug 2020
  • Visitors:
    • Today:13,460
    • This week:121,954
    • This month:486,846
    • This year:749,735

Hvis du oplever at hjemmesiden er langsommere end normalt, tryk HER for at slette alle cookies fra danskgolfunion.dk