Vil I skabe et endnu stærkere og mere engagerende miljø for klubbens yngste medlemmer? Dansk Golf Unions udvalgsuddannelse giver jer værktøjerne, viden og netværket til at løfte klubbens børne- og ungdomsarbejde.
Uanset om I er et helt nyt udvalg eller har mange års erfaring, er Udvalgsuddannelsen designet til at give jer konkret sparring med udgangspunkt i netop jeres klubs hverdag. Vi anbefaler, at I deltager 2-3 personer fra hver klub (frivillige, ansatte eller trænere), da det giver det bedste grundlag for at implementere de nye idéer derhjemme.
To spor – målrettet jeres behov
Som noget nyt i år er den praktiske uddannelsesdag delt op i to spor, så I får den viden, der er mest relevant for jer:
- Spor 1: Fundamentet for det gode juniorarbejde For nye juniorudvalg eller dig, der er frisk i rollen. Vi fokuserer på en introduktion til juniorgolf, opbygning af det gode fundament og løsning af de konkrete opgaver og udfordringer, I står med lige nu.
- Spor 2: Strategisk udvikling og fordybelse For det erfarne juniorudvalg. Her dykker vi ned i de strategiske overvejelser, der skaber langsigtede resultater og optimerer jeres nuværende setup.
Tid og sted for den praktiske uddannelsesdag (kl. 13.00-16.00):
Uddannelsen afholdes i direkte forlængelse af distriktsmøderne på følgende datoer:
- Distrikt 1: Lørdag den 28. februar i Ørnehøj GK
- Distrikt 2: Lørdag den 7. marts i Silkeborg GK
- Distrikt 3: Søndag den 1. marts i Golfklubben Lillebælt
- Distrikt 4: Lørdag den 14. marts i Helsingør GK
- Distrikt 5: Søndag den 15. marts i Køge GK
Pris: 200 kr. pr. person (inkl. forplejning).
Uddannelsens opbygning
Uddannelsen starter med et fleksibelt e-læringsmodul, som I tager hjemmefra, når det passer jer. Herefter mødes vi fysisk til den praktiske uddannelsesdag, hvor vi arbejder fokuseret med jeres egne data og strategi.
Læs alt om uddannelsen og tilmeld jeres team her
Få det fulde udbytte: Deltag også i distriktsmødet
Da uddannelsen ligger om eftermiddagen, opfordrer vi til, at I også deltager i distriktsmødet kl. 10.00-13.00 samme dag. Her kan I netværke med naboklubberne og høre nyt fra distrikterne og DGU’s sekretariat. Det er gratis at deltage i distriktsmødet.