Har jeres klub unge golfspillere mellem 13-18 år, som kunne have lyst til at tage næste skridt og blive Ungtrænere?
PGA og Dansk Golf Union tilbyder Ungtræneruddannelsen, som giver unge golfspillere kompetencer til at hjælpe med træning af børn under 10 år. Uddannelsen giver de unge redskaber til at skabe sjov, motiverende og inkluderende træning, hvor læring sker gennem leg og praktisk erfaring.
Uddannelsen er samtidig en oplagt mulighed for at engagere klubbens unge, styrke fællesskabet og udvikle fremtidens trænere og frivillige.
Derfor bør jeres klub sende unge afsted:
- I får engagerede hjælpetrænere til de yngste spillere
- I styrker ungdomsmiljøet og fastholder unge i klubben
- I udvikler fremtidens trænere og frivillige
- I giver unge ansvar og værdifuld erfaring
Der er desuden mulighed for eventuel aflønning uden at overtræde amatørreglerne.
Undersøgelser viser, at mange unge gerne vil bidrage til miljøet i deres klub, men at de oftest ikke bliver spurgt. Vi opfordrer jer derfor til at række ud direkte til relevante unge i jeres klub og dele informationen med trænere, udvalg og forældre.
Læs mere om Ungtræneruddannelsen her:
https://www.danskgolfunion.dk/ungtraener-13-18-aarige
Har I unge i klubben, der kunne være oplagte? Så tag fat i dem allerede i dag og hjælp dem godt i gang som Ungtrænere. Det virker altid bedst at prikke dem på skulderen ude i klubben og fx. sige: "Hey, du er faktisk rigtig god til at snakke med de små, har du overvejet at blive Ungtræner?"
Vi har lavet en a5 flyer, som I kan bruge til at cirkulere det gode budskab (klik og hent pdf)
Ved spørgsmål kontakt Christian Møller på chm@dgu.org